Røde Kors Logo

Vores arbejde

Hver dag redder vi liv og ruster mennesker til at klare sig gennem kriser og katastrofer. Vi skaber fællesskaber og støtter samfundets sårbare til et bedre liv.

Omkring 35.000 frivillige i vores 204 lokale Røde Kors afdelinger afhjælper social nød og gør en medmenneskelig forskel med udgangspunkt i lokale behov og det enkelte menneskes livssituation.

Vi er 165 engagerede frivillige i afdelingen, som er aktive inden for ti forskellige aktivitetsområder. Gentofte-afdelingen er kendetegnet ved kontinuitet og fællesskab, hvor mange frivillige har været med i mange år. Sammenhold blandt de frivillige er et bærende element.

Desuden giver vi ad hoc-hjælp til kommunen i forbindelse med ledsagelse til bl.a. corona-tests og -vaccine. Vi deltager også i flere forskellige lokale arrangementer i løbet af året, hvor vi skaber synlighed og opmærksomhed omkring vores forskellige aktiviteter.

Vores to populære genbrugsbutikker omsætter for tilsammen 1.800.000 kr., og omsætningen er stigende år for år. Indtægten fra butikkerne er med til, at vi kan støtte forskellige Røde Kors projekter i ind- og udland, bl.a. Sundhedsklinikken og flere projekter i Afrika og Palæstina. Vi har også gennem flere år sendt børn på Ungdommens Røde Kors' ferielejre.

 

Copyright © 2022 – 2024 Røde Kors Gentofte - Design Mikael Hansen
magnifiercrosschevron-down