God start på livet er et gratis tilbud til alle kommende og nybagte småbørnsfamilier, der har brug for støtte.
- Måske føler du dig alene med forældreopgaven og har brug for inspiration til en god hverdag? Eller måske savner du en at tale med om det at være forælder?
- I God start på livet mødes du med en frivillig, som har tid og lyst til at give sparring og støtte til hverdagsudfordringer et par timer om ugen i et halvt år af gangen.
- Det er dig, der bestemmer, hvad din familie har brug for.
Røde Kors hjælper med at finde en frivillig, der matcher dine behov. Forløbet kan afbrydes eller forlænges, hvis I ønsker det.
En frivillig forældrestøtte kan:
- Typisk mødes et par timer om ugen (hos dig/eller ude)
- Lytte og være sparringspartner
- Hjælpe med at skabe ro og struktur på hverdagen
- Komme med ideer til lege og aktiviteter med dit barn
- Lave praktiske opgaver sammen med f.eks. "redebygning", indkøb m.m.
- Besøge dagtilbud, bibliotek eller opsøge netværk
- Gå ture i naturen, være med til aktiviteter i lokalområdet/legeplads
- Fortælle om Røde Kors' øvrige familieaktiviteter og muligheder for økonomisk støtte
Vil du vide mere
Bor du i Gentofte eller Lyngby-Taarbæk kommune, kan du kontakte vores aktivitetsleder Winnie Worsøe på winwor@rodekors.dk eller på mobil 20 46 10 02.
BLIV FRIVILLIG FORÆLDRESTØTTE I GOD START PÅ LIVET
De nybagte småbørnsforældre mangler dig som:
- Er lyttende, robust, tillidsvækkende og nærværende
- Er god til at tale med forskellige mennesker
- Vil gøre en forskel for nyfødte børn og deres familier
- Er stabil, ansvarlig og har lyst til at være frivillig i minimum 6 måneder
- Kan bruge ca. tre timer om ugen inklusiv eventuel transport
Som frivillig bliver du en del af vores frivilliggruppe med lokale aktivitetsledere og andre engagerede, dygtige frivillige. Derfor vil du altid have mulighed for sparring, og kunne hente råd og vejledning i et trygt fællesskab. Vi forventer, at du minimum er 30 år og har erfaring med børn og forældreskab, enten personligt eller fagligt.