Røde Kors Logo

Beredskab

I Røde Kors Gentofte er vi en del af Røde Kors’ beredskab i Nordsjælland som består af frivillige krisestøtter fra 20 forskellige Røde Kors-afdelinger med Lyngby-Taarbæk som den koordinerende afdeling.

Vi bidrager ved lokale, regionale og nationale kriser og er også til stede ved større beredskabsmæssige hændelser som supplement til de danske beredskabsmyndigheder.

Beredskab handler om at gøre det, vi allerede gør i vores aktiviteter til dagligt, også i forbindelse med katastrofer og ulykker i Danmark. Vi skaber tryghed og fællesskaber, vi er nærværende og yder omsorg, vi er samaritter og førstehjælpsinstruktører og generelt yder helt almindelig menneskelig nærhed, omsorg og støtte.

Alle, som er frivillige i Røde Kors’ aktiviteter, kan tilmelde sig beredskabet og gøre en forskel for kriseramte borgere i krisesituationer. Vi er til stede før, under og efter kriserne.

Hvis du ønsker at indgå i beredskabsaktiviteten, skal du udfylde en tilmeldingsblanket via nedenstående link. Frivillige indsættes som minimum altid parvis og med en leder, der er uddannet til at varetage koordineringen på tværs af aktiviteter, afdelinger, beredskaber og myndigheder.

Vi er en del af Røde Kors’ beredskab - klik her for mere information

Bliv en del af Beredskabet

Aktivitetsleder

Alexander Hviid
Copyright © 2024 Røde Kors Gentofte - Design Mikael Hansen
magnifiercrosschevron-down