Genbrugsbutikker
I Røde Kors Gentofte driver vi to genbrugsbutikker, som begge sælger velholdt tøj, sko og accessories.
Butikkerne ligger på Stransvejen i Hellerup. Vores populære butik for dametøj og herretøj i nr. 130E og vores flotte butik for baby, børn og unge i nr. 138C.
Begge butikker modtager genbrugstøj fra lokalområdet, og det er ofte eksklusive mærkevarer og næsten ubrugt tøj. Det er rygtedes, så vi har kunder fra mange steder i landet.
Overskuddet fra butikkerne går til nådhjælp og socialt arbejde i verden og i Danmark. Vi er i alt 70 frivillige, der driver butikkerne – og vi vil gerne være flere i begge butikker.
Aflevering af tøj
Begge butikker er meget taknemmelige for de fantastiske donationer fra lokalområdet. Vi tager gerne imod tøj, sko og tilbehør, der er rent, helt og pænt. Tøjet kan afleveres i butikkernes åbningstid. For at sikre sig, at der er nogen til at modtage donationen, så tjek gerne at butikken er åben.
Frivillige i butikken
Vi har altid brug for en ekstra hånd, så har du lyst til at arbejde med mode og genbrug 3-4 timer om ugen? Og vil du gerne gøre en forskel og samtidig være en del af et fællesskab med andre frivillige? Så er det måske noget for dig at blive frivillig i en af vores to genbrugsbutikker.
Som frivillig indgår du i det daglige arbejde i butikken. Typiske opgaver er sortering og klarføring af tøj og sko, kundebetjening, dekoration og prissætning.
Hvis du vil høre mere om arbejdet som frivillig i vores genbrugsbutikker, kan du sende en e-mail til vores butiksledere:
Janne Pedersen og Rebecca Shaw Frandsen (genbrugsbutik for dametøj og herretøj) –
gentofte.genbrug130@rodekors.dk
Lillan Thune Andersen (genbrugsbutik for tøj og tilbehør til baby, børn og unge) –
gentofte.genbrug138@rodekors.dk
Oplev vores genbrugsbutikker
Dametøj og Herretøj
Her kan du finde det fineste tøj til hverdag og fest, sko samt tilbehør til både kvinder og mænd. Der er noget for enhver smag.
Baby, børn og unge
Her kan du finde det fineste tøj, tilbehør og legetøj til de mindste. Og teenageren kan gøre et fund blandt sportstøj, tasker og strik.